V. Anton Jochumsen
Vester Ballingvej 11
7860 Spøttrup
Tlf. 9756 4517 - 5056 3396

Moduler til hunde- og kattegårde

Nyt firma - årelang erfaring

ACJ-Tekniks moduler til hundegårde og kattemiljøer er baseret på årelang erfaring og udviklingsarbejde.

Virksomheden er etableret 1.12.2005 med overtagelse af maskiner, produktionsrettigheder og knowhow fra det tidligere HG-Teknik, som igen var baseret på udviklingen hos Kennel Engsøs Hundemoduler, der blev startet midt i 70erne.

Virksomhedens indehaver Anton Jochumsen assisteres i virksomheden af sønnen Claus og svigersønnen Jens, der begge er certifikatsvejsere.

Selv har Anton Jochumsen arbejdet inden for byggeri og som medarbejder i en tømmerhandel, sideløbende med at assistere i Balling Hundepension, som hustruen Anni har drevet siden 1986.

Anton Jochumsen har stået for opbygningen af de fysiske rammer af "dyrehotellet" i den tidligere landbrugsejendom og har som mangeårig kunde således stor praktisk erfaring i opsætning og anvendelse af systemerne.